Københavns deltagelse i Beijing Design Week 2018 handler i høj grad om at dele viden mellem Kina og Danmark.

Trods forskelle i geografi og størrelse, så deler Beijing og København mange af de samme udfordringer, som de fleste byer i verden står overfor. For at skabe sikre og velfungerende byrum for de voksende befolkninger, så skal der tages nogle afgørende beslutninger, hvor vi gentænker byernes planlægning.

Der er netop det FN’s 17 bæredygtighedsmål handler om, som var afsættet for dagens symposium. Her blev der sat fokus på morgensdagens byer, hvor bl.a. viceborgmesteren i Beijing Sui Zhenjiang og overborgmester Frank Jensen i den såkaldte ‘Mayors session’ drøftede fælles udfordringer og muligheder. Sessionen blev modereret af C40 regionale direktør, Simon Hansen.

Til åbningssymposiumet blev der også sat fokus på arkitektur, urbant design og cirkulær økonomi med bl.a. Anders Lendager fra Lendager Group og Meng Yan fra URBANUS.

Den danske arkitekt Mette Skjold fra SLA Arkitekter og Stanley Lung Wai Cham drøftede hvordan naturen kan bruges til at skabe sunde og glade byer.

H.K.H. Kronprins Frederik deltog under hele åbningssymposiumet.

Se billeder her.