Den kinesiske filmstjerne Chen Shu har netop besøgt København, og med sine syv millioner følgere skal den designelskende berømthed være med til at sprede budskabet om Københavns design og gastroscene til millioner af kinesere gennem fire korte film.

Chen Shus besøg til København er realiseret i regi af Wonderful Copenhagens kinesiske markedsprogram Chinavia i samarbejde med VisitDenmark og Udvikling Fyn. Udover København besøger den kinesiske filmstjerne og hendes følge også Odense, Kolding og Aarhus.

Værtskabet for Beijing Design Week er med til at sætte København på det kinesiske verdenskort. Det samme gør sig gældende for de fire nye direkte flyforbindelser mellem Kina og København, som er blevet annonceret i år, og som ruteudviklingsprogrammet Greater Copenhagen Connectedforankret hos Wonderful Copenhagen, har bidraget til at tiltrække.

 

Fotograf: Mr. Chai Lizeng
Fotograf: Mr. Chai Lizeng
Fotograf: Mr. Chai Lizeng